Om os

Følg os:

Brochure


Hent vores brochure her, og læs mere om Maglesøhus og vores tilbud.

"Som altid synes jeg at I er fantastiske og utroligt profesionelle og yderst gode, kompetente osv til at sørge for de unge i jeres varetægt.


Tak for det!"


Mor til anbragt ung på Maglesøhus

"Det er helt tydeligt at fornemme, at han bare er blomstret helt vildt op. Samtidig kan jeg mærke at han trækker sig mere og mere fra mig, hvilket jo er dejligt.

 

Jeg har lidt en fornemmelse af at han tænker: Jeg har det godt her, så hvorfor kommer du rendende.”


Morten, ekstern støtteperson til anbragt ung på Maglesøhus

Om os -

Maglesøhus


Maglesøhus er et privat døgntilbud og et professionelt alternativ til det eksisterende behandlingstilbud i offentligt regi. Der er tale om et døgnbehandlingstilbud med et koncept der dels kan aflaste de hårdt trængte familier, dels iværksætter en nødvendig behandling, så den unge hurtigt med de rette hjælpemidler, kan komme tilbage til familien, eller få mulighed for at blive selvhjulpen. Da psykiske sygdomme udvikler sig og forværres over tid med risiko for, at de bliver kroniske, vil børn/unge med psykiske lidelser kunne drage betydelig nytte af en tidlig indsats. Jo tidligere behandling sættes i værk, desto større sandsynlighed er der for, at børn/unge kan bevare tilknytning til arbejdsmarkedet og leve et selvhjulpent liv.


Maglesøhus består af af to separate afdelinger, hvor den ene, Villa Bella, er beliggende i Holbæk tæt på skov og strand, og den anden, Villa Alba, er beliggende centralt i Tølløse. Formålet er at udvikle en ramme for den særdeles skrøbelige gruppe udsatte børn og unge med psyko-sociale og/eller psykiatriske problemstillinger, hvor struktur, stabilitet og forudsigelighed er fundamentet. Målgruppen er normalt begavede børn og unge mellem 10 og 26 år. I Villa Bella er aldersgrupperingen 10 til 18 år, mens den i Villa Alba er 16 til 26 år.


Vi er godkendt efter Servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5, § 107 samt efterværn.


På Maglesøhus har vi en aut. psykolog og en psykiater tilknyttet. Dette mener vi er afgørende for at kunne hjælpe vores børn og unge bedst muligt i forhold til den enkeltes udfordringer.



Dagbehandlingsskole


Maglesøhus har egen dagbehandlingstilbud/skole tilknyttet, Farmen, hvor de fleste af vores børn og unge går.



Godkendt af Socialtilsyn Hovedstaden


Maglesøhus er naturligvis godkendt af Socialtilsyn Hovedstaden. Vi bestræber os imidlertid på at være mere end godkendt, vi vil nemlig være de bedste. Find os på Tilbudsportalen og se bl.a. vores tilsynsrapport.







Arbejdsmiljø


Maglesøhus har et godt arbejdsmiljø, hvilket vi har fået en grøn smiley for af Arbejdstilsynet. Se smiley'en her.




LOS


Maglesøhus er desuden medlem af interesseorganisationen LOS (De private sociale tilbud).







 

Ejerforhold


Maglesøhus er en social fond (en selvejende institution) godkendt af Socialministeriet og som sådan registreret i Fondsregisteret.