Villa Alba

Hyggeligt, lyst og rummeligt hjem.

Villa Alba er en hyggelig, ældre hvid patriciervilla på ca. 250 kvm med sortglaseret tegltag. Her er plads til i alt syv unge i alderen 16-26 år. Navnet Villa Alba kommer af latinsk og betyder "det hvide hus". Villa Alba indeholder en indbydende og rummelig entré, syv hyggelige værelser til de unge, en hjemlig fælles TV-stue, et stort, lyst og et hyggeligt spisekøkken der indbyder til fællesaktiviteter. 

Hello world

Lær Villa Alba bedre at kende her.

Have med frugttræer

Villa Alba ligger centralt i Tølløse tæt på Holbæk, og kun ca. 60 km fra København.

Huset er omkranset af en gammel, hyggelig have med frugttræer, et stort japansk kirsebærtræ og et hyggeligt lysthus, hvor man kan sætte sig og slappe af. Derudover er der flere skønne terrasser som bliver benyttet flittigt om sommeren når der f.eks. grilles eller laves bål.

Villa Alba ligger kun 5 min. gang fra stationen med mulighed for direkte tog til København, Holbæk, Slagelse og Roskilde. Der er samtidig flere indkøbsmuligheder tæt på, og de unge er også tæt på idrætsfaciliteter mm. Villa Alba har fibernet med kabel og wifi.

Midlertidigt botilbud 

I Maglesøhus tilbyder vi i vores afdeling Villa Alba også midlertidigt botilbud efter Servicelovens § 107  og § 43 til unge der er fyldt 18 år.

Målsætningen med et midlertidigt botilbud er at få en afklaring af fremtidig boform og støtteforanstaltninger og eventuelle beskæftigelsesmuligheder, eks. uddannelse eller job. Samtidig er målsætningen at give de unge mulighed for a leve under faste og stabile forhold, udvikle sig, skaffe sig færdigheder, uddanne sig, gøre nytte og få betydning i et fællesskab med andre unge.


Vi arbejder på at gøre de unge selvstændige nok til at komme i en af vores udslusningsboliger i Villa Cornelia eller egen bolig.


Ophold på Villa Alba

I Maglesøhus arbejder vi ud fra at udvikle og fremme trivsel for en gruppe unge som ofte føler sig pressede i samvær med andre, isolerer sig, mistrives og har ustabile skoleforløb med i bagagen. I Maglesøhus arbejder vi ud fra en miljøterapeutisk ramme, hvor struktur, stabilitet og forudsigelighed er fundamentet og afgørende for at kunne skabe de bedste udviklingsmuligheder hos det enkelte unge menneske. På sigt ønsker vi at give de unge mulighed for at kunne overskue og handle ud fra egen livssituation og vi søger at hjælpe dem med at udnytte egne ressourcer bedst muligt.

Hver ung har en kontaktperson, som er tovholder på opgaver omkring barnet/den unge.

Vores unge har adgang til fitnesscenter, sportsaktiviteter, ridning og mange andre tilbud. Vores dagligdag er tilrettelagt således, at de unge har faste mad-, vaske- og rengøringsdage. Vi har planlagte ferie- og weekendture og vægter kontakten til barnets/den unges netværk højt. Vi tilrettelægger altid både hverdage, weekender og ture ud fra den den ramme vi arbejder ud fra og den enkelte unges behov.

På Maglesøhus har vi fagligt stærke og kompetente medarbejdere. Der er pædagoger, socialrådgivere, social- & sundhedsassistenter, psykiatriske sygeplejersker og en psykiater tilknyttet i organisationen.

unsplash