Vi vil takke for den kæmpemæssige indsats I har ydet for at få vores datter videre i sit liv til en ny tryg base.
Vi har oplevet hendes ophold hos jer i Villa Alba som en lang og til tider kroget vej. Fra at være helt tillukket usikker ung til nu at have så meget styr på sit liv, så hun kan bo i egen lejlighed.
Vi er så glade for den udvikling hun har gennemgået hos jer, især det sidste halve år er det gået stærkt. Hun udtrykker det så fint overfor os ”jeg er jo blevet voksen”. Vi er rolige med at give slip på vores pige så hun kan få sit helt eget liv, selvom der sidder en lille nervøs nisse på vores skuldre, og den vil nok altid være der.
Tak for jer og jeres store indsats.
- Forældrepar til ung i Maglesøhus
Maglesøhus er så meget mere end et behandlingshjem med super professionelt personale, det er en ekstra familie, hvor personalet udviser omsorg, støtte, tryghed, nærvær og stor inddragelse af os forældre. Derudover er den hjemlig hygge og altid varme velkomst noget vi sætter utrolig meget pris på.
Kan ikke rose Maglesøhus nok for at være der i den sværeste periode i vores liv, hvor vores datter skulle anbringes, de har virkelig skabt de bedste rammer for os og vores barn, hvor vi sammen udvikler os, med et fantastisk samarbejde omkring vores datter, som vi oplever virkelig profiterer på alle områder.
Vi oplever en meget mere glad pige, der trives i Maglesøhus faste struktur og rammer samt at den tilgang det professionelle personale anvender, virkelig har gjort en kæmpe forskel for os som forældre og ikke mindst for vores datter, der virkelig udvikler sig og fået meget mere ro, overskud, selvtillid og nye strategier ift, sine udfordringer.
- Mor til ung i Maglesøhus