Visitationsprocedure

Følg os:

"Som altid synes jeg at I er fantastiske og utroligt profesionelle og yderst gode, kompetente osv til at sørge for de unge i jeres varetægt.


Tak for det!"


Mor til anbragt ung på Maglesøhus

"Det er helt tydeligt at fornemme, at han bare er blomstret helt vildt op. Samtidig kan jeg mærke at han trækker sig mere og mere fra mig, hvilket jo er dejligt.

 

Jeg har lidt en fornemmelse af at han tænker: Jeg har det godt her, så hvorfor kommer du rendende.”


Morten, ekstern støtteperson til anbragt ung på Maglesøhus

Copyright @ All Rights Reserved

Visitationsprocedure


Visitation af et barn/en ung sker direkte fra kommunerne ved fremsendelse af relevante sagsakter.


Efterfølgende vurderer visitationsudvalget, som består af forstander (psykiatrisk sygeplejerske), to ledere (psykiatrisk sygeplejerske hhv. den sociale diplomuddannelse i børn & unge), socialrådgiver samt ekstern speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, udfra de samlede foreliggende oplysninger, hvorvidt Maglesøhus er det rette tilbud for den unge.


Det overvejes altid, hvorvidt barnet/den unges problemstilling kan rummes i tilbuddet og i den eksisterende gruppe af børn og unge. Når det er besluttet, at en ung skal indskrives inviteres sagsbehandler fra anbringende kommune og dernæst forældre (uden barnet/den unge) på besøg.


Det er en forudsætning at forældremyndighedsindehaver siger ja til tilbuddet, før barnet/den unge involveres. Når der er sagt ja til tilbuddet, inviteres barnet/den unge på besøg sammen med forældre og sagsbehandler fra anbringende myndighed. Forinden tilstræbes det, at alle er orienteret om stedet via hjemmeside eller ved tilsendt brochuremateriale. Såvidt det er muligt, vil barnets/den unges kommende kontaktperson fra opholdsstedet være tilstede ved besøget. Hvis alle parter bliver enige om placering på Maglesøhus, aftales indskrivning.


Perioden fra indflytning frem til tre måneders konference er en observationsperiode, hvor vi skal lære barnet/den unge at kende. Observationerne bidrager til grundlaget for udarbejdelse af den unges behandlingsplan.


I forbindelse med skoleplacering foregår visitation efterfølgende i samarbejde med PPR i Holbæk Kommune.


Ved spørgsmål/interesse kontakt:


Forstander af Maglesøhus & visitator Pia Kjær Rolander på mail pia@maglesoehus.dk eller

mobil 3118 7690